infostabil > bolig

Martin Gertsen (24.07.2014, 13:25)
Jeg har en varmeveksler, som hyler indimellem.

Det er en meget højfrekvent tone, der er meget skinger og høj.
Mens den hyler, overdøver den alt andet i mit lille rækkehus.

Det kommer lidt i perioder, ca. en gang i timen, nogle gange lidt oftere, andre gange er der lidt længere imellem.

I øjeblikket virker det til at ske oftere om natten, i aftes bemærkede jeg at det skete 3-4 gange inden for en time.

Det er ikke fordi jeg bruger varmt vand imens den hyler.

Lyden starter relativt svagt, og kommer så op til højeste lyd på 2-3 sekunder, og efter en 10-15 sekunder daler den ned til ingenting igen på 3-4 sekunder ca.

Hvad kan det skyldes?

Og er det mon noget jeg kan gøre noget ved selv?

Her er et link til et billede af min installation, hvis det kan hjælpe med forslag til at løse problemet.
Det er varmeveksleren man ser bunden af øverst.
Bemærk nederst, at man kan ane en hane på det højre af de to isolerede rør.

[..]
Ivar (29.07.2014, 21:58)
Martin Gertsen skrev:

> Det er en meget højfrekvent tone, der er meget skinger og høj.


Det er typisk en termostat, der har problemer med at klare
trykket. Det er let at finde ud af om det er problemet.
Når du hører lyden drejer du en smule på termostaten - op eller
ned er ligegyldigt - hvis lyden holder op, er det termostaten.

Jeg kan ikke overskue din installation, men den ser gammel ud.
På nyere installationer er der en differenstryk-regulator. Den
ligner lidt en termostat. Hvis du har sådan en sidder den på
udgangen, og har et tyndt føler-rør til indgangen. Hvis du
justerer differenstrykket ned, fjerner du støj fra termostater,
da de bedre kan regulere på lavt tryk.

Hvis du ikke har en differenstryk-regulator bør du kontakte en
vvs-mand. Du kan så enten få en en ny termostat eller en
regulator.
Lignende emner