|
|
|
Jeg har haft 35/5mbit hos fullrate siden december sidste år, hvor TDC
hældte et nyt fremskudt skab i jorden. Det kører for det meste og så alligevel ikke. Jeg har haft 5-6 teknikerbesøg fra TDC samt mindste et dusin tilfælde, hvor linjen bare er gået i sort i de ti måneder, hvorefter det kører fint imellem nogle dage og et par måneder. Slask. Så ryger forbindelsen igen. Oftest ryger linjen op til en weekend! Fra fredag til mandag oplevede jeg sporadiske udfald på mellem en halv time til flere timer. Efter jeg havde kontaktet Fullrates support i mandags, som sagde, at alt nu skulle være i orden, gik der et kvarter og så gik linjen HELT ned. Ny opringning til Fullrate med teknikerbesøg i dag mellem 12 og 18. Linjen kom op og køre præcis kl 12 i dag, men jeg hørte aldrig fra teknikeren. Desværre var linjen ustabil med huller i forbindelsen. Kl 1440 røg linjen helt igen. Nu er kl ikke 18 endnu og teknikeren kan stadig nå, at kigge på mit problem. Men jeg tænker om min linje ikke bare vil få symptombehandling fremfor, at få det løst. Jeg ved, at periodiske fejl er et helvede, men jeg tænker samtidig om jeg egentlig bliver nedprioriteret, som fullratekunde? Jeg føler mig i hvert fald sjoflet. Og om det er fullrate, der sjofler mig eller TDC, skal jeg lade være usagt. Hvad pokker kan jeg gøre? |
|
|
|
Den 22-10-2014 15:47, Peter T. skrev:
> Hvad pokker kan jeg gøre? Vil jeg få fordel af, at være kunde hos TDC hvis min linje går ned? Jeg tænker på hurtigere responstid hos en tekniker? |
|
|
Den 22-10-2014 15:47, Peter T. skrev:
> Hvad pokker kan jeg gøre? Nå. Teknikeren var forbi i går. Tråden i det fremskudte skab var åbenbart blevet defekt, da den kun kunne trække 22mbit, hvor jeg betaler for 35mbit. Den er blevet skiftet og min linje kan nu trække 40mbit. |
|
|
> jeg tænker samtidig om jeg egentlig bliver nedprioriteret, som
> fullratekunde? Jeg føler mig i hvert fald sjoflet. Og om det er > fullrate, der sjofler mig eller TDC, skal jeg lade være usagt. Som TDC tekniker, kan jeg love dig at Fullrate og andre udbyderes kunder IKKE bliver nedprioriteret af TDC og TDC's medarbejdere. TDC tager faktisk Brancesalgkunder (de andre udbydere, kaldt under eet navn) meget alvorligt. Og når TDC får en fejl på denne type af kunder, så er det fordi udbyderen selv mener at fejlen ligger hos TDC. Og det betaler de for. Derfor er der også visse retningslinier, for hvad vi skal undersøge. Og disse regler er udstukket, ikke af TDC selv, men af den øverste telemyndighed herhjemme, Telestyrelsen. Så jeg kan love dig, at TDC og deres medarbejdere ikke nedprioritere dig. Men, for der er et men, vi har langt mindre råderum for, hvad vi kan lave af ændringer på Brancesalgkunder. Dette fordi kunden ikke er kunde hos TDC og derfor skal henvende sig til udbyderen, hvis der skal laves ændringer af den ene eller anden grund. Det er et spørgsmål om kroner og øre udbyderen og TDC imellem og i nogle tilfælde udbyderen og kunden imellem. Vi kan ikke påvirke dette og må heller ikke iflg. telestyrelsen. Reglerne er helt klare på dette område. Al kundeekspedition foregår imellem kunde - udbyder og ikke staftetten, TDC teknikeren på stedet. Håber dette svar var brugbart. Allan |
|