infostabil > teknik.* > teknik.el

vagomus (22.10.2017, 10:49)
Jeg har skiftet et lampeidtag i loftet og synes jeg har sat ledningerne somde sad i det gamle... det var fra 1970 men nu kan jeg ikke slikke lyset.
Der er en rød ledning, 3 lyseblå og 3 sorte. På det nye lampeudtag står der N, L,jord, M1, M2.
Jeg har sat den røde i jord, de 3 blå i N og de 3 sorte i L og har nu konstant lys.
Er der en der måske vil hjælpe mig med hvad jeg har gjort forkert?

Hans
alexbo (22.10.2017, 13:32)
Den 22-10-2017 kl. 10:49 skrev vagomus:
> Jeg har skiftet et lampeidtag i loftet og synes jeg har sat ledningerne som de sad i det gamle... det var fra 1970 men nu kan jeg ikke slikke lyset.
> Der er en rød ledning, 3 lyseblå og 3 sorte. På det nye lampeudtag står der N, L,jord, M1, M2.
> Jeg har sat den røde i jord, de 3 blå i N og de 3 sorte i L og har nu konstant lys.
> Er der en der måske vil hjælpe mig med hvad jeg har gjort forkert?


Den montering er i hvert fald forkert.
Men hvordan forkert er straks sværere.
Rød er ikke med sikkerhed jord.

Jeg bor i et bygning fra 1970 og har følgende farver.
fase 1 hvid
fase 2 rød
fase 3 blå
nul sort
jord gul/grøn

Men derfor kan du godt have rød som jord, du må bare ikke regne med at
det er helt sikkert.

For det første skriver du ikke noget om hvorfor du tror du har sat
ledninger som på det gamle udtag, kunne du se mærkningen og skrev du op
hvor ledningerne sad, eller tog du et foto så du nu ved nærlæsning af
det gamle udtag kan bedømme mulighederne.

Er det f.eks helt sikkert at de sorte sad sammen alle tre.

Du har så vidt jeg kan bedømme to samlinger, den "indvendige"
ledningerne ud af loftet til dit nye udtag, de er sat forkert, men du
har også en "udvendig" samling, ledningerne fra lampen til udtaget, de
sidder også forkert.

N er nul
L er fase
jord er selvfølgelig jord
M1 og M2 er "tænd lampen" ledninger fra vægkontakten til lampen med et
eller to blus.

Så hvis du har sat lampens ledninger på N og L vil den lyse hele tiden.

Det du har brug for er en ledning fra kontakten til M1 og ledningerne
fra lampen på N og M1

En af dine sorte er formentlig den ledning der kommer fra kontakten,
eller der mangler en ledning, at den fra kontakten ikke er blevet
monteret, det er en uskik at bruge samme farve til fase og
mellemledning, den fra kontakt til lampe, så den er måske gået tabt ved
monteringen og ligger op under udtaget uden at være monteret.

Hvis ikke der er en sådan ledning så tag en sort af gangen og sæt på M1
sæt lampen på N og M1 og se om det virker

mvh
Alex Christensen
alexbo (22.10.2017, 13:44)
Den 22-10-2017 kl. 13:32 skrev alexbo:

> Hvis ikke der er en sådan ledning så tag en sort af gangen og sæt på M1
> sæt lampen på N og M1 og se om det virker


Ved nærmere eftertanke kunne denne røde være den manglende
mellemledning, så prøv at sætte lampen på N og jord, hvis den får nul og
ægte jord betyder det intet, det gør ingen skade, men hvis den virker
har du fundet din mellemledning.
Det er jo ikke sikkert der er ført jord op i lampeudtaget, det er
faktisk nærmere usandsynligt.

Hvis det virker så sæt den røde i M1 og det samme med lampen, lad dn
ikke sidde på N og jord, det forvirrer bare næste gang.

mvh
Alex Christensen
Hans Kjaergaard (22.10.2017, 20:33)
On Sun, 22 Oct 2017 01:49:46 -0700 (PDT), vagomus wrote:

>Jeg har skiftet et lampeidtag i loftet og synes jeg har sat ledningerne som de sad i det gamle... det var fra 1970 men nu kan jeg ikke slikke lyset.
>Der er en rød ledning, 3 lyseblå og 3 sorte. På det nye lampeudtag står der N, L,jord, M1, M2.
>Jeg har sat den røde i jord, de 3 blå i N og de 3 sorte i L og har nu konstant lys.


>Er der en der måske vil hjælpe mig med hvad jeg har gjort forkert?

Først skal du have styr på hvilken slags korrespondance variant det er
du har, se her hvilke der er at vælge imellem:
[..]
For at komme det nærmere skal du nok også have et måleinstrument og du
skal være fortrolig med hvorledes du benytter det, ellers kan du blot
skabe flere problemer end hvad godt er.
Tricket med gammel installationer, eller blot noget der er nyt og
fremmed er at tage billeder og lave notater inden man begynder at rode
med tingene, det har du så lige lært på den hårde måde.

Men du kan starte med, hvis du har et universal instrument og kan
benytte ohm måling, at finde ud af hvilke ledninger fra lampeudtaget
der går til kontakterne hvor du kan tænde slukke lyset, find også nul
og fase, og tegn det hele op, derefter kan du se om du kan få det til
at passe med en af kredsløbene i det anførte link.
Husk at måle på en spændingsløst system.
Glem alt om at bruge en polsøger til fejlsøgning.

Har du ikke noget måleinstrument, eller du føler dig ikke fortrolig
med brugen af samme så er det tid til at holde fingerne væk og
tilkalde en elektriker på mandag hvor priserne er bedre end om
søndagen.

/Hans
Lignende emner