infostabil > videnskab.* > videnskab.jura

Bo M. Mogensen (05.01.2019, 17:04)
jeg har lige for anden gang set making a murder på netflix
tænkte på under politiet under nogen omstændigheder må afhøre en ikke
myndig i Danmark ?
har googlet lidt frem og tilbage , som jeg har forstået det så skal
enten en repræsentant eller forældre / værge være til stede under
afhøring men ikke nødvendigvis en advokat er det korrekt ?
Bertel Lund Hansen (05.01.2019, 17:18)
Bo M. Mogensen skrev:

> jeg har lige for anden gang set making a murder på netflix
> tænkte på under politiet under nogen omstændigheder må afhøre en ikke
> myndig i Danmark ?


Ja, det må de godt.

> har googlet lidt frem og tilbage , som jeg har forstået det så skal
> enten en repræsentant eller forældre / værge være til stede under
> afhøring men ikke nødvendigvis en advokat er det korrekt ?


Ikke ifølge denne forklaring:

[..]

Så vil der kun somme tider være mulighed for at forældrene er til
stede, og hvis barnet skal i grundlovsforhør, kan man kun få lov
at sidde som tilskuer - hvis ikke det bliver et lukket forhør.
Men så vil barnet have en advokat og en repræsentant for de
sociale myndigheder ved sin side.
Bo M Mogensen (05.01.2019, 21:34)
Den 05-01-2019 kl. 16:18 skrev Bertel Lund Hansen:
> Bo M. Mogensen skrev:
>> jeg har lige for anden gang set making a murder på netflix
>> tænkte på under politiet under nogen omstændigheder må afhøre en ikke
>> myndig i Danmark ?

> Ja, det må de godt.


ok men jeg fandt det her :

[..]

"Hvis dit barn skal afhøres af politiet, bliver de sociale myndigheder
kontaktet af politiet før afhøringen. I Københavns Kommune er det
Døgnvagten, der koordinerer de sociale myndigheders deltagelse i
afhøringer i samarbejde med politiet. De sociale myndigheder deltager,
fordi de skal sikre, at dit barn ikke lider overlast under afhøringen.
Afhøringen skal være tilpasset barnets alder og den kriminalitet, som
barnet har begået, været vidne til eller udsat for...."
>> har googlet lidt frem og tilbage , som jeg har forstået det så skal
>> enten en repræsentant eller forældre / værge være til stede under
>> afhøring men ikke nødvendigvis en advokat er det korrekt ?

> Ikke ifølge denne forklaring:
> [..]


jeg har lidt svært ved at åbne den ..
> Så vil der kun somme tider være mulighed for at forældrene er til
> stede, og hvis barnet skal i grundlovsforhør, kan man kun få lov
> at sidde som tilskuer - hvis ikke det bliver et lukket forhør.
> Men så vil barnet have en advokat og en repræsentant for de
> sociale myndigheder ved sin side.


med farre for at lyde dum er grundlovsforhør af politiet eller i retten ?

Mv
BMM
Bertel Lund Hansen (06.01.2019, 10:18)
Bo M Mogensen skrev:

> ok men jeg fandt det her :


> [..]


Det handler om videoafhøring, men mange af elementerne er
naturligvis de samme som ved en almindelig afhøring.

> jeg har lidt svært ved at åbne den ..


Her er et kort link til pdf-filen:

[..]

> med farre for at lyde dum er grundlovsforhør af politiet eller i retten ?


Et grundlovsforhør foregår i retten. Politiet har anholdt og
sigtet en person, og vedkommende skal for en dommer før der er
gået 24 timer. Dommeren tager stilling til om det er rimeligt at
opretholde sigtelsen og anholdelsen.

En afhøring er noget andet. Det kan være afhøring af en sigtet,
men det kan også være en afhøring af vidner.

Hverken en afhørt eller en sigtet har pligt til at udtale sig, og
det skal politiet oplyse inden afhøringen går i gang.
Carl Alex Friis Nielsen (07.01.2019, 02:04)
On 06-01-2019 09:18, Bertel Lund Hansen wrote:

> Hverken en afhørt eller en sigtet har pligt til at udtale sig, og
> det skal politiet oplyse inden afhøringen går i gang.


Ikke helt.

Retsplejelovens §750 siger godt nok at politiet ikke kan pålægge nogen
at afgive forklaring (ud over navn, adresse og fødselsdato); men §752
siger kun at sigtede skal gøres opmærksomme på at de har ret til ikke at
udtale sig.

Der står ikke at personer der ikke er sigtede skal gøres opmærksomme på
deres ret til ikke at udtale sig.

Til gengæld står der i §751 at man SKAL gøres bekendt med at man ikke
har pligt til at underskrive rapporten.

Og er man ikke omfattet af undtagelserne (nær familie ol.) SKAL man møde
op og udtale sig hvis man indkaldes som vidne af en domstol.

Der er så lidt af en gråzone mht. hvordan embedsfolk skal opføre sig
hvis de under en afhøring af en ikke sigtet får en begrundet mistanke om
at den afhørte har gjort noget strafbart, idet det er en menneskeret jf.
flere konventioner ikke at skulle inkriminere sig selv. Her har der
været problemer med skattemyndigheder som man generelt HAR pligt til at
udtale sig til, hvor man i stedet for at informere den afhørte om at hun
er sigtet for skatteundragelse og har ret til ikke at udtale sig,
fortsatte med at tvinge hende til at inkriminere sig selv.
Bertel Lund Hansen (07.01.2019, 10:38)
Carl Alex Friis Nielsen skrev:

>> Hverken en afhørt eller en sigtet har pligt til at udtale sig, og
>> det skal politiet oplyse inden afhøringen går i gang.


> Ikke helt.


> Retsplejelovens §750 siger godt nok at politiet ikke kan pålægge nogen
> at afgive forklaring (ud over navn, adresse og fødselsdato); men §752
> siger kun at sigtede skal gøres opmærksomme på at de har ret til ikke at
> udtale sig.


> Der står ikke at personer der ikke er sigtede skal gøres opmærksomme på
> deres ret til ikke at udtale sig.


Jeg må have blandet tingene sammen. Nu kan jeg ikke finde det
sted mere hvor der stod det som jeg påstod.
usnet1 (10.01.2019, 18:54)
Hej Bertel & Alex
Mine tanker udsprang af Netflix dokumentar serien ?making a murder?
Hvor den unge mand på 16 år for onkring 50 års fængsel
For en forbrydelse han næppe har begået og den tilståelse politiet skrædder syer , ville ALDRIG have Fundet sted , hvis han under afhøring havde haft juridisk bistand
Men det er USA jeg kom så til at tænke på om det kunne ske Danmark ?
Mv
BMM
Carl Alex Friis Nielsen (11.01.2019, 10:11)
On 10-01-2019 17:54, usnet1 wrote:
> Hej Bertel & Alex
> Mine tanker udsprang af Netflix dokumentar serien ?making a murder?
> Hvor den unge mand på 16 år for onkring 50 års fængsel
> For en forbrydelse han næppe har begået og den tilståelse politiet skrædder syer , ville ALDRIG have Fundet sted , hvis han under afhøring havde haft juridisk bistand
> Men det er USA jeg kom så til at tænke på om det kunne ske Danmark ?
> Mv
> BMM


Politimyndighederne i USA anvender rutinemæssigt metoder som er forbudt
jf. den danske retsplejelov.

De SKAL dog ved anholdelse advare om at alt hvad den anholdte siger kan
bruges mod hende og informere om at hun har ret til advokat, som det
offentlige skal betale for hvis hun ikke selv kan.

Men hvis hun ikke ønsker sådan bistand er der ingen der tvinger hende
til at få den.

Der er også en del absurde (mener jeg) begrænsninger i USAmerikansk ret
ang. bevismidlers gyldighed. I dansk ret har vi fri bevisførelse - det
har de aldeles ikke i USAmerikansk ret.
usnet1 (12.01.2019, 15:36)
Nu ved jeg ikke om du har set making a murder , men kan klart anbefales - det største problem er at drengen kun er marginalt bedre begavet ind retaderet , han forstår ikke hvad der sker og han utvilsomt i den tro hvis han siger , hvad politiet gerne vol høre så kan han tage hjem ....efter logikken du for ret og jeg for fred.
Han gætter sig frem til en tilståelse , hver gang han gætter
Forkert bliver han korrigeret til den tilståelse politiet gerne vil have.
Bertel Lund Hansen (13.01.2019, 20:46)
Carl Alex Friis Nielsen skrev:

> Der er også en del absurde (mener jeg) begrænsninger i USAmerikansk ret
> ang. bevismidlers gyldighed. I dansk ret har vi fri bevisførelse - det
> har de aldeles ikke i USAmerikansk ret.


I denne sag kan siges både pro og contra:

I USA kan et bevis blive dømt ulovligt, og så må det ikke
benyttes i en retssag. Det kan f.eks. være hvis politiet har
ransaget et hjem uden ransagningskendelse.

Hvis dansk politi beslutter sig for at de vil skide på boligens
ukrænkelighed og skaffer sig adgang til mit hjem og finder noget
ulovligt, så kan jeg risikere en retssag og straf. Politiet får
en sød lille næse bagefter.

Er det så indlysende hvad der er bedst?
Carl Alex Friis Nielsen (15.01.2019, 00:32)
On 13-01-2019 19:46, Bertel Lund Hansen wrote:
> Carl Alex Friis Nielsen skrev:
> I USA kan et bevis blive dømt ulovligt, og så må det ikke
> benyttes i en retssag. Det kan f.eks. være hvis politiet har
> ransaget et hjem uden ransagningskendelse.
> Hvis dansk politi beslutter sig for at de vil skide på boligens
> ukrænkelighed og skaffer sig adgang til mit hjem og finder noget
> ulovligt, så kan jeg risikere en retssag og straf. Politiet får
> en sød lille næse bagefter.
> Er det så indlysende hvad der er bedst?


Ja.

Politiet i USA fandt beviser mod en massemorder ved at rode i hans
affald uden dommerkendelse. Konfronteret med disse beviser tilstod han
og kom med oplysninger der førte til endnu flere beviser for hans skyld.
Beviserne i sig selv fejlede intet - de vsr ægte og viste klart at
manden var skyldig; men da det belv afgjort at politiet havde krænket
mandens rettigheder da de rodede i hans affalfsspand uden dommerkendelse
blev det oprindelige bevismateriale OG ALT HVAD DETTE LEDTE TIL erklæret
ugyldigt.

Han blev derfor frikendt og først straffet da han dræbte igen. Altså
betød rene formaliteter at et uskyldigt menneske måtte dø.

For mig er det indlysende at hvis et bevis er ægte, da er det gyldigt.
Er måden det er fremkommet på så ulovligt, da er dette en anden
forbrydelse som så må straffes separat.
Jeg kan med bedste vilje ikke se nogen grund til at en forbryder hvis
forbrydelse er bevist af objektivt sande beviser skal være straffri blot
fordi nogen har forbrudt sig mod ham da beviserne blev opdaget.
Kompensationen til ham - og straffen for den forbrydelse der evt. er
begået imod ham bør være den samme som hvis denne forbrydelse mod ham
ikke havde ført til noget bevis.
Og at politiet finder beviser på ulovlig vis bør klart IKKE være en
formildende omstændighed mht. den straf DE skal have for dette. Om man
finder eller ikke finder noget ved en ransagning mener jeg ikke bør
betyde noget for om den var lovlig eller ej.

Konstruktion af falske beviser er selvfølgeligt en helt anden sag.
Bo M Mogensen (17.01.2019, 23:05)
Den 13-01-2019 kl. 19:46 skrev Bertel Lund Hansen:
> I USA kan et bevis blive dømt ulovligt, og så må det ikke
> benyttes i en retssag. Det kan f.eks. være hvis politiet har
> ransaget et hjem uden ransagningskendelse.
> Hvis dansk politi beslutter sig for at de vil skide på boligens
> ukrænkelighed og skaffer sig adgang til mit hjem og finder noget
> ulovligt, så kan jeg risikere en retssag og straf. Politiet får
> en sød lille næse bagefter.
> Er det så indlysende hvad der er bedst?


Ohh det er svært i USA for du 500 år s fængsel plus livs tid for noget
du vil få en betinget for i DK - men som du fremstiller det så er det
mest favorabelt i USA ... men med omtalte teenager i making a murder han
bliver manipuleret til en at lave en skræddersyet tilståelse , primært
for at undgå at hans onkel bliver tilgodeset med de 28 millioner dollars
han har sagsøgt politiet for , efter at have sidet 18 år i fængsel for
en forbrydelse han beviseligt ikke har begået.

havde han aldrig sagsøgt politiet for noget som helst så ville den
stakkels kvinde leve endnu og der ville ikke have været nogen sag.
Bo M Mogensen (17.01.2019, 23:08)
Den 14-01-2019 kl. 23:32 skrev Carl Alex Friis Nielsen:
>> For mig er det indlysende at hvis et bevis er ægte, da er det gyldigt.

> Er måden det er fremkommet på så ulovligt, da er dette en anden
> forbrydelse som så må straffes separat.


det er jeg enig i - mine tanker med dette var at se hvordan sagen ville
være forløbet i Danmark
Lignende emner