infostabil > fritid.* > fritid.hus-og-have

Klaus Alexander Seistrup (16.12.2019, 10:19)
I fjor købte jeg en ?julekogle? udelukkende med det formål at prøve
at så frøene, og jeg har nu et lillebitte nåletræ i en bonsaipotte
i haven.

Mit spørgsmål lyder nu: Er der nogen her der har en idé om hvilken
art der kan være tale om? Jeg er lidt bekymret for om den kan tåle
at stå ude hvis det bliver frostvejr.

Koglen var ret stor, vel en 10-15 cm i længden, og frøene var osse
ganske store, måske en 1½ cm i længden og en 5-7 mm i diameter.
Bertel Lund Hansen (16.12.2019, 13:38)
Klaus Alexander Seistrup skrev:

> Koglen var ret stor, vel en 10-15 cm i længden, og frøene var osse
> ganske store, måske en 1½ cm i længden og en 5-7 mm i diameter.


Var den mest kugleformet eller mere gulerodsformet? Hvor åbne var
skællene?
Klaus Alexander Seistrup (16.12.2019, 13:44)
Bertel Lund Hansen skrev:

> Var den mest kugleformet eller mere gulerodsformet?


Den lignede en stor fyrrekogle, og var altså langt mere rund end
gulerodsformet, som jeg vist associerer med grankogler.

> Hvor åbne var skællene?


Koglen var helt lukket da jeg købte den [for en 20'er i Netto], men
åbnede sig efterhånden som den tørrede, som sådan nogle kogler gør.
Til sidst fald frøene ud af sig selv.
dortedehn (17.12.2019, 09:42)
mandag den 16. december 2019 kl. 09.19.14 UTC+1 skrev Klaus Alexander Seistrup:
> I fjor købte jeg en ?julekogle? udelukkende med det formål at prøve
> at så frøene, og jeg har nu et lillebitte nåletræ i en bonsaipotte
> i haven.
> Mit spørgsmål lyder nu: Er der nogen her der har en idé omhvilken
> art der kan være tale om? Jeg er lidt bekymret for om den kan tåle
> at stå ude hvis det bliver frostvejr.
> Koglen var ret stor, vel en 10-15 cm i længden, og frøene var osse
> ganske store, måske en 1½ cm i længden og en 5-7 mm i diameter.
> --
> ? Klaus Alexander Seistrup


Hej Klaus, det lyder som pinje kogler.

Venlige hilsner Dorte
Klaus Alexander Seistrup (17.12.2019, 14:03)
Dorthe skrev:

> det lyder som pinje kogler.


I så fald må der være flere arter af pinje, for frøene var mange
gange større end de pinjekerner man kan købe i supermarkedet.

Tak for forslaget.
Erik Ginnerskov (23.12.2019, 17:32)
Den 16-12-2019 kl. 09:19 skrev Klaus Alexander Seistrup:
> Mit spørgsmål lyder nu: Er der nogen her der har en idé om hvilken
> art der kan være tale om? Jeg er lidt bekymret for om den kan tåle
> at stå ude hvis det bliver frostvejr.


Et billede af dit lille træ ville nok gøre det lidt lettere at
artsbestemme det
Jan Hansen (23.12.2019, 17:59)
Klaus Alexander Seistrup skrev:

> I fjor købte jeg en ?julekogle? udelukkende med det formål at prøve
> at så frøene, og jeg har nu et lillebitte nåletræ i en bonsaipotte
> i haven.
> Mit spørgsmål lyder nu: Er der nogen her der har en idé om hvilken
> art der kan være tale om? Jeg er lidt bekymret for om den kan tåle
> at stå ude hvis det bliver frostvejr.


Jeg har ingen anelse om, hvad det er for et træ, men hvis det står i
en potte, så frosten kan angribe fra alle sider, ville jeg da stille
det ind i et køligt rum, så snart der er risiko for frost.
Klaus Alexander Seistrup (23.12.2019, 20:29)
Erik Ginnerskov skrev:

> Et billede af dit lille træ ville nok gøre det lidt lettere
> at artsbestemme det


Ja, måske, hvis man har forstand på den slags i den størrelse:

? [..] (396 KiBi)

Det er en almindelig tændstik der ligger i potten.

? [..] (63 KiBi)

Frøene ligger på et stykke papir med tern à 5×5 mm.
Klaus Alexander Seistrup (23.12.2019, 20:30)
Jan Hansen skrev:

> [?] hvis det står i en potte, så frosten kan angribe fra alle
> sider, ville jeg da stille det ind i et køligt rum, så snart
> der er risiko for frost.


Det lyder som en meget god idé. Tak for rådet.
Ejvind Kruse (24.12.2019, 10:30)
Klaus Alexander Seistrup wrote:
> Erik Ginnerskov skrev:
> Ja, måske, hvis man har forstand på den slags i den størrelse:
> ? [..] (396 KiBi)
> Det er en almindelig tændstik der ligger i potten.
> ? [..] (63 KiBi)
> Frøene ligger på et stykke papir med tern à 5×5 mm.


Jeg vil gætte på, ud fra størrelsen på frøene og farven på planten,
at det drejer sig om Nobilis, også kaldet sølvgran.
Det er for det meste også de kogler der sælges til julepynt.
[..]
Klaus Alexander Seistrup (24.12.2019, 12:28)
Ejvind Kruse skrev:

> Jeg vil gætte på, ud fra størrelsen på frøene og farven på
> planten, at det drejer sig om Nobilis, også kaldet sølvgran.


Det tror jeg ikke du har ret i: Min kogle så helt anderledes ud, og
lignede mere en fyrrekogle (som jeg husker dem) end en grankogle.

Jeg skal se om jeg kan finde resterne af koglen og tage et billede
af den en af dagene.
Ejvind Kruse (24.12.2019, 13:03)
Klaus Alexander Seistrup wrote:
> Ejvind Kruse skrev:
>> Jeg vil gætte på, ud fra størrelsen på frøene og farven på
>> planten, at det drejer sig om Nobilis, også kaldet sølvgran.

> Det tror jeg ikke du har ret i: Min kogle så helt anderledes ud, og
> lignede mere en fyrrekogle (som jeg husker dem) end en grankogle.
> Jeg skal se om jeg kan finde resterne af koglen og tage et billede
> af den en af dagene.


Nej, du har nok ret, det er snarere en fyrrekogle:
[..]
Klaus Alexander Seistrup (25.12.2019, 14:34)
Ejvind Kruse skrev:

> Nej, du har nok ret, det er snarere en fyrrekogle:


Det ligner ret godt ? både kogle og frø ? så indtil videre lander vi
nok på ?Stone Pine? (Pinus pinea ? pinje), hvilket betyder at jeg må
give Dorthe Dehn en undskyldning for at affærdige hendes forslag om
at det skulle være en pinje.

Det var rart at finde ud af. Tak for hjælpen, alle!
Lignende emner