infostabil > erhverv

Karina (15.04.2009, 18:40)
Hej gruppe,

Jeg og en kammerat har et I/S sammen, ligesom vi begge er interessenter
i en anden virksomhed også. En del af vores produktion skal formentlig
på et tidspunkt skilles fra resten af I/S'et og blive til selvstændig
virksomhed, forventeligt ApS, som bl.a. skal styres af en hel tredje person.

Nu er spørgsmålet så... Kan vores I/S blive anpartshaver af det kommende
ApS, som så vil stå med 2 ejere, nemlig et I/S og en privatperson?

Eller vil vi være nødt til at omdanne vores "originale" I/S til et ApS
(eller et holdingselskab), før vi kan stå som medejere af endnu en
virksomhed uden at risikere at stå som interessenter på 3 forskellige
CVR-numre samtidig. Giver det mening?

Vi vil gerne gøre det så enkelt som muligt, så vi ikke står med alt for
mange regnskabsoplysninger til vores selvangivelser, når den tid kommer,
og alt for megen administration i dagligdagen.

Hvis nogen har nogle gode råd eller kommentarer, så fyr løs :-)

Mvh
Karina
Allan Soerensen (20.04.2009, 15:53)
"Karina" <khjorth> skrev i en meddelelse
news:db0f
> Hej gruppe,
> Jeg og en kammerat har et I/S sammen, ligesom vi begge er interessenter i
> en anden virksomhed også. En del af vores produktion skal formentlig på et
> tidspunkt skilles fra resten af I/S'et og blive til selvstændig
> virksomhed, forventeligt ApS, som bl.a. skal styres af en hel tredje
> person.
> Nu er spørgsmålet så... Kan vores I/S blive anpartshaver af det kommende
> ApS, som så vil stå med 2 ejere, nemlig et I/S og en privatperson?


Husk at et I/S ikke er en selvstændig juridisk enhed (i modsætning til
f.eks. et ApS eller A/S). Juridisk og skattemæssigt vil det nye ApS være
ejet af en privatperson + de "privatpersoner" der ejer jeres I/S.
Vær også opmærksom på at et I/S, der anvender virksomhedsskatteordningen,
ikke må eje aktier eller anparter.
Lignende emner