infostabil > fritid.* > fritid.jernbaner.model

Jan Strægaard (06.11.2003, 18:38)
Jeg har i tysk modeljernbanelitteratur om landskabsbygning set, at man
bruger lasurfarver ifm landskabsdekorering. Mit leksikon fortæller, at
lasurfarver er gennemsigtige farver. Er det noget lignene vandfarver?
Hvad bruger I?
Kim (06.11.2003, 21:03)
On Thu, 06 Nov 2003 17:38:22 +0100, Jan Strægaard <noreply>
wrote:

>Jeg har i tysk modeljernbanelitteratur om landskabsbygning set,
>at man bruger lasurfarver ifm landskabsdekorering.


Det har jeg også.

>Mit leksikon fortæller, at lasurfarver er gennemsigtige farver.
>Er det noget lignene vandfarver?


Det kan jeg ikke svare på.

>Hvad bruger I?


Jeg bruger Heki 7103 ( med godt resultat ) til bjerge.
Ib Baagøe (07.11.2003, 06:59)
"Jan Strægaard" wrote:

> Mit leksikon fortæller, at lasurfarver er gennemsigtige farver.
> Er det noget lignene vandfarver?


Dit leksikon taler sandt. Men glosen 'lasur' går ikke på bindemiddel
eller opløsningsmiddel, men derimod på formålet med lasurfarven.

At 'lasere', dvs. pålægge en 'lasur' vil sige at overstryge en allerede
malet overflade med et mere eller mindre transparent lag, med henblik
på at fremkalde et bestemt synsindtryk. Så slutlakering af en model med
blank, halvmat eller mat lak kan sådan set godt kaldes 'lasering'.

Et mere nærliggende eksempel er det, som på dansk kaldes 'tilsvining'
af en model (på engelsk 'weathering'). (Findes der et mere stuerent ord
på dansk? - måske 'patinering'?)

Min far, der var uddannet som maler, var ekspert i lasering, fordi den
teknik var overordentlig populær i hans ungdom (1920'erne). Den brugtes
til at fremtrylle 'imiteret' (dvs. forlorent eller falsk) look af træ,
marmor, granit mv. på trapper og døre i de mange fattigmandshuse, der
var bygget i de store byer 1850-1900, for at de skulle se lige så 'fine'
ud som overklassens boliger. En dør af (1. klasses knastfrit og i dag
ubetaleligt) fyrretræ regnedes jo for mindre fin end en dør af nøddetræ
eller mahogni. Så derfor blev fyrretræsdørene omskabt af maleren. (Det
siger vist også lidt om forholdet mellem materialepris og arbejdsløn
på det tidspunkt!).

Fra ca. 1935 og frem blev arkitektonisk svindel og humbug lagt for had.
Så teknikkerne dyrkes formentlig kun på museer idag. Men hvis man vil
restaurere et ejerlejlighedshus på Vesterbro, så bør man da også give
det laserede døre og paneler. Mon ikke der stadig kan findes bygninger
med den originale overflade?
I øvrigt kan man jo diskutere, om ikke en papdør eller et spånpladeskab
med mahognifinér er lige så meget svindel? Og forresten, lidt mere MJ-
relevant: Fra 1960 og frem blev de oprindelige birketræspaneler i
passagervognene erstattet af plasticlaminat - guddødeme med imiteret
birketræs-look!

Til MJ-brug - som jo i den grad går ud på svindel og illusion - er
lasering imidlertid sagen. Jeg fandt lige et par modeller i spor 0
af teaktræsvogne frem, som jeg har bygget først i 1950'erne af pap!
Overfladebehandlingen er foregået som følger: Først er modellen malet
flere gange med dækkende, orange, halvmat farve. Bræddemellemrummene
er ridset mellem de to sidste strygninger. Dernæst er den laseret med
en tyndtflydende opløsning af lidt sort farvepulver i mat lak og ter-
pentin, der dels er løbet ned i riller og vinduesåbninger, dels er
'duppet' og 'tjattet' med en klud - nok en af min mors strømper! -
indtil illusionen af årer og knaster fremkommer.

Endelig er modellen slutlakeret med et par gange shellak (spritlak),
hvilket også er en lasering, da det dels giver en blank overflade,
dels giver 'dybde', fordi laklaget har en vis tykkelse, sådan at lys-
strålerne reflekteres faseforskudt. Endelig er shellakken i sig selv
lettere brunlig, i modsætning til fx. klar Humbrol. (Som ikke fandtes
den gang, men man kunne i stedet købe farveløs 'zaponlak' - noget
giftigt stads!).

Hvis jeg skulle forsøge tilsvarende idag i H0, ville jeg nok til at
fremstille årerne bruge en tør og stiv flad pensel, der var forsynet
med savtakker vha. en bidetang. Man skal ikke gøre forsøg på at lave
dem skalatro 1:87, for så bliver de så små, at man lige så godt kan
lade være. Det handler om illusionen af træ, den levende overflade.
I øvrigt brugte min far en redekam til at lave årer med i 1:1.

Dette med orange laseret med sort er naturligvis kun et bud på teaktræ,
som det så ud i 1950 på en godt brugt men nylakeret DO- eller CU-vogn.
Andre forbilleder - andre farvekombinationer; man må forsøge sig frem.
Således et andet sted, hvor der er brug for lasering: fremstilling af
'vand'. Nu kan der findes mange slags vand på en MJ - fra et brusende
vandfald til en stille skovsø. Men fælles er, at vand er transparent.

Jeg har selv kun etableret en meget lille havn, og det er stille vejr,
så jeg har droppet det dér med bølger og skumsprøjt! I stedet: Som
underlag en spånplade, der har tilpas struktur. Den er malet blågrøn
(burde nok være lidt mørkere grålig). Oven på den en akrylplade, hvor
jeg har ladet den svagt lyseblå beskyttelsesfolie blive siddende på
oversiden. Resultat: Folien er halvreflekterende med blåligt skær, som
beskidt vand, akrylpladen giver dybde, spånpladen giver 'spil', fordi
øjet ikke kan fokusere på noget veldefineret.
Så denne konstruktion er faktisk også en form for lasurteknik.

V.h. -- Ib
Jan (07.11.2003, 08:32)
"Jan Strægaard" <noreply> wrote in message
news:q00v
> Er det noget lignene vandfarver?


Lasurfarve er nutildags stort set alm maling tilsat "noget" der bevirker at
malingen ikke tørre så hurtigt. Rent faktisk vil de fleste farvehandlere
have lasur på lager der blot blandes i almindelig vægmaling i er nærmere
bestemt forhold

Dette betyder at malingen kan påføres f.eks. med rulle eller bred pensel
(typisk oven på anden maling), hvorefter den kan bearbejdes med "værktøj" af
forskellig art med det formål at skabe efekter i malingen.

I mit eget tilfælde har vi tidligere malet husets rum på denne måde og brugt
svampe, pensler, klude, gamle aviser og lign. til at bearbejde lasuren med.
Dette skaber unike mønstre og former i slutresultatet hvor baggrundsfarven
træder igennem lasuren de steder hvor den er tyndest.

Samme teknik kan bruges i forbindelse med patinering, klippe-effekter og
lignende på modelbanen.