infostabil > edb.internet.* > edb.internet.webdesign

theis (24.04.2009, 11:11)
Er der nogle der ved hvordan man laver sit eget internet som
internet explore og firefox?
Bertel Lund Hansen (24.04.2009, 11:15)
theis skrev:

> Er der nogle der ved hvordan man laver sit eget internet som
> internet explore og firefox?


Du mener hvordan man laver en browser. Internettet er en struktur
af routere, ledninger og andre apparater. Den ved jeg så også
hvordan man opbygger, men det er noget helt andet.

Ja, jeg ved hvordan man laver en browser. Det betyder at jeg ved
hvordan de store browsere er lavet i princippet, og det betyder
også at jeg kan lave en barberet browser som kan det allermest
nødvendige.

Hvorfor spørger du?
Dan Storm (24.04.2009, 11:30)
theis skrev:
> Er der nogle der ved hvordan man laver sit eget internet som
> internet explore og firefox?


Ja, det er faktisk ret nemt.

Jeg går ud fra du har sat dig ind i hvilket sprog du har tænkt dig at
anvende - C++ måske, eller noget lignende som C#?

Anyways, der er nogle standarder og nogle protokoller du skal have sat
dig ind i.
Her er en liste af _nogle_ af de standarder du skal være have
implementeret til kommunikationen mellem server og browser:

* HTTP/1.1 <url: http://www.faqs.org/rfcs/rfc2616.html>
* HTTPS <url: http://www.faqs.org/rfcs/rfc2818.html>
* Billeder <url: http://www.faqs.org/rfcs/rfc2158.html>
* HTML, CSS og hvad der nu kunne finde på at vises gennem en browser,
standarderne som du kan finde på <url: http://www.w3.org/>

Du skal nok igennem nogle overvejelser vedrørende den optimale måde at
kontakte en server på. Husk at tage højde for klient timeouts og
non-responsive servere. Heriblandt også de DNS servere som du kan finde
gennem netværksindstillingerne, som browseren naturligvis vil benytte
sig af.

Parsingen af HTML, CSS og alt det er jo et helt kapitel for sig selv -
du har nok bemærket at IE og FF ikke rigtigt følges ad med hensyn til
vining, så det er jo noget man skal overveje nøje hvordan man vil gøre
det, ud fra standarderne.

Tænk på hvor spændende projektet bliver :D Tager du imod ønsker fra dine
kommende brugere, siger du bare til, for jeg synes da også at FF og IE
har nogle mangler... :) Dog kan man få en masse plugins til FF, så det
er ret nemt løst oftest.

Altså, ovenstående er jo blot en minimalistisk procentdel af de ting du
kommer ind over, hvis du skal lave din egen browser. Men spændende er
det da :D
Bertel Lund Hansen (24.04.2009, 15:58)
Dan Storm skrev:

> Altså, ovenstående er jo blot en minimalistisk procentdel af de ting du
> kommer ind over, hvis du skal lave din egen browser. Men spændende er
> det da :D


Jeg tænkte på efter mit svar om "internet" måske betød
"hjemmeside"?
Dan Storm (24.04.2009, 19:06)
Bertel Lund Hansen skrev:
> Jeg tænkte på efter mit svar om "internet" måske betød
> "hjemmeside"?


Det tror jeg ikke.
Han oprettede et indlæg d. 22/4 kl. 14:07 om hans egen hjemmeside, så
jeg tror godt han ved hvad en hjemmeside er.
Måske han bare var utilfreds med den måde IE eller FF viser hans
hjemmeside på?
Erik Ginnerskov (24.04.2009, 19:28)
Dan Storm wrote:

> Det tror jeg ikke.
> Han oprettede et indlæg d. 22/4 kl. 14:07 om hans egen hjemmeside, så
> jeg tror godt han ved hvad en hjemmeside er.
> Måske han bare var utilfreds med den måde IE eller FF viser hans
> hjemmeside på?


Det problem løses måske, hvis han får rettet de fejl, der er på siden. Den
får min FF til at tilte, hvis jeg vil se kildekoden.

Derudover er hans spørgsmål først i denne tråd så kryptisk, at det ville
være en fordel inden yderligere svar fra andre. om Teis forklarede lidt
bedre, hvad han faktisk mener.
Dan Storm (24.04.2009, 20:05)
Erik Ginnerskov skrev:
> Det problem løses måske, hvis han får rettet de fejl, der er på siden.
> Den får min FF til at tilte, hvis jeg vil se kildekoden.


Det lyder rart :p Well, efter hans indledende sætning i den første tråd
han oprettede gad jeg ikke lige tjekke hans side ud, men det er da gjort
nu... :)

> Derudover er hans spørgsmål først i denne tråd så kryptisk, at det ville
> være en fordel inden yderligere svar fra andre. om Teis forklarede lidt
> bedre, hvad han faktisk mener.


Jeg tror ikke det i virkeligheden er noget vi skal tage notits af.
Uanset hvor arrogant jeg end lyder, så har jeg ingen grund til at tro at
det er noget han er på niveau til at sætte sig ind i endnu. Uanset om
det er et kontrolelemenent i en simpel windows form eller om det er en
browser kodet fra bunden.
Philip Nunnegaard (24.04.2009, 20:14)
Erik Ginnerskov skrev:

> Det problem løses måske, hvis han får rettet de fejl, der er på siden.
> Den får min FF til at tilte, hvis jeg vil se kildekoden.


Jeg har ikke noget problem.
Men lad mig gætte: Du har lige fået FF 3.0.9.
Der tiltede min FF hver gang jeg ville se kildokoden, hvis der bare var
de mindste fejl på en side (og det er jo ellers netop da man har brug
for at se kildekoden).

I første omgang løste jeg det ved at nedgradere til FF 3.0.8, indtil der
var kommet en opdatering til HTML Validator/Tidy.
Derefter spillede det hos mig.
Philip Nunnegaard (24.04.2009, 20:16)
Philip Nunnegaard skrev:

> Men lad mig gætte: Du har lige fået FF 3.0.9.
> Der tiltede min FF hver gang jeg ville se kildokoden,


Den burde være god nok. Hans anden tråd er fra i onsdags, og det var
netop dagen hvor jeg havde mit hyr med FF.
Problemet var løst i går.
Erik Ginnerskov (24.04.2009, 22:31)
Philip Nunnegaard wrote:

> Jeg har ikke noget problem.
> Men lad mig gætte: Du har lige fået FF 3.0.9.


Præcis.

> I første omgang løste jeg det ved at nedgradere til FF 3.0.8, indtil
> der var kommet en opdatering til HTML Validator/Tidy.
> Derefter spillede det hos mig.


How to? Kan ikke se nogen mulighed for at fjerne den opdatering.
Allan Vebel (24.04.2009, 22:39)
Dan Storm skrev:

> efter hans indledende sætning i den første tråd
> han oprettede gad jeg ikke lige tjekke hans side
> ud, men det er da gjort nu... :)


På hans hjemmeside står der på forsiden at han
kun er 10 år gammel - eller er det elefanten der er
10?

Det se sikkert derfor det virker lidt kryptisk.
theis (25.04.2009, 00:02)
tak for hjælpen tror aldrig jeg lræeer det ikke før jeg bliver lidt ældre
jeg er nemlig kun 10 år gammel så øøhh
Erik Ginnerskov wrote in dk.edb.internet.webdesign:
[..]
Bertel Lund Hansen (25.04.2009, 01:04)
theis skrev:

> tak for hjælpen tror aldrig jeg lræeer det ikke før jeg bliver lidt ældre
> jeg er nemlig kun 10 år gammel så øøhh


En 10 år gammel person der skriver "øøhh" i et indlæg? Den tror
jeg ikke på.
Philip Nunnegaard (25.04.2009, 06:27)
Erik Ginnerskov skrev:

> How to? Kan ikke se nogen mulighed for at fjerne den opdatering.


[..]

Eller hvis du ønsker andet end dansk FF:
[..]
Vælg version, derefter "win32", og til sidst sproget du ønsker.
Philip Nunnegaard (25.04.2009, 08:03)
Philip Nunnegaard skrev:

>> How to? Kan ikke se nogen mulighed for at fjerne den opdatering.

> [..]


Jeg skulle måske lige tilføje at jeg bare installerede 3.0.8 oven i
3.0.9'eren, hvilket skete helt problemfrit.

Torsdag morgen kom så en opdatering til HTML Validator, og torsdag
eftermiddag kom FF 3.0.9 igen (jeg havde glemt at slå automatisk
opdatering fra), men nu virkede det tilsyneladende.

Om rækkefølgen har noget at sige, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Lignende emner