infostabil > fritid.* > fritid.jernbaner

Jens Vestergaard (16.01.2007, 16:00)
Hejsa,

Er der nogen, der har en gammel TIB, som kan oplyse højest ("højest" =
tættest på A) forekommende stigningsbogstav mellem Bramming og Grindsted
hhv. omvendt.
Henrik W Karlsson (17.01.2007, 12:43)
Jens Vestergaard wrote:

> Er der nogen, der har en gammel TIB, som kan oplyse højest ("højest" =
> tættest på A) forekommende stigningsbogstav mellem Bramming og Grindsted
> hhv. omvendt.


Denne oplysning var dengang ikke i TIB men i selve tjenestekøreplanen?

Den har jeg ikke umiddelbart adgang til, men en nyere SIN oplyser at
største stigning er
- Bramming - Grindsted G
- Grindsted-Bramming F

Henrik Karlsson
Jens Vestergaard (17.01.2007, 13:01)
I news:45adfde2$0$3496$edfadb0f,
skrev Henrik W Karlsson <henrik.karlsson>:
> Jens Vestergaard wrote:
>> Er der nogen, der har en gammel TIB, som kan oplyse højest ("højest"
>> = tættest på A) forekommende stigningsbogstav mellem Bramming og
>> Grindsted hhv. omvendt.

> Denne oplysning var dengang ikke i TIB men i selve tjenestekøreplanen?


Ok, muligvis - men i de skematiske (ikke grafiske) strækningsoversigter, jeg
har i en gammel TIB, findes stigningsbogstav i kolonne 4, men de er ganske
vist heller ikke pre-71... ;-)

> Den har jeg ikke umiddelbart adgang til, men en nyere SIN oplyser at
> største stigning er
> - Bramming - Grindsted G
> - Grindsted-Bramming F


Fint - i min "gamle" SIN er disse oplysninger erstattet af
belsatningstabeller for de enkelte krækkraftenheder.
Stig Bang-Mortensen (17.01.2007, 13:28)
Jens Vestergaard wrote:
[..]
> skrev Henrik W Karlsson <henrik.karlsson>:
> Ok, muligvis - men i de skematiske (ikke grafiske)
> strækningsoversigter, jeg har i en gammel TIB, findes
> stigningsbogstav i kolonne 4, men de er ganske vist heller ikke
> pre-71... ;-)
>> Fint - i min "gamle" SIN er disse oplysninger erstattet af

> belsatningstabeller for de enkelte krækkraftenheder.


Jeg har en 1964 TIB. Der står ingenting.
Jan Koed (17.01.2007, 14:14)
> >> Den har jeg ikke umiddelbart adgang til, men en nyere SIN oplyser at
> >> største stigning er
> >> - Bramming - Grindsted G
> >> - Grindsted-Bramming F


I min Tjenestekøreplan II gyldig i perioden 31.05.70-22.05.71 er forholdene
mere komplicerede:

Bm-Gi: C

Gi-Kro: F
Kro-Tt: C
Tt-Aæ: D
Aæ-Gle: C
Gle-Vu: E
Vu-Bm:D

Venlig hilsen
Jan Koed
Jens Vestergaard (17.01.2007, 14:26)
I news:45ae1334$0$841$edfadb0f,
skrev Jan Koed <jk>:
>>>> Den har jeg ikke umiddelbart adgang til, men en nyere SIN oplyser
>>>> at største stigning er
>>>> - Bramming - Grindsted G
>>>> - Grindsted-Bramming F

> I min Tjenestekøreplan II gyldig i perioden 31.05.70-22.05.71 er
> forholdene mere komplicerede:
> Bm-Gi: C


Stigningsbogstaverne blev lavet om på et eller andet tidspunkt (i 80erne?),
da en masse A00-A7 (så vidt jeg husker?) blev ændret til A, B, C .... osv. -
så spørgemålet er, om C og G kan dække over det samme - gammel og ny, men
kan det passe med årstallene?

Jeg har tidligere prøvet at forske i fænomenerne faldtal og
stigningsbogstav, men forskellige kilder giver forskellige oplysninger, som
er meget svære at få til at passe sammen.

Det næste spørgsmål er så: Hvornår blev stigningsbogstav generelt flyttet
fra TK til TIB?
Jens Odense (17.01.2007, 14:39)
>Den har jeg ikke umiddelbart adgang til, men en nyere SIN oplyser at
>største stigning er
>- Bramming - Grindsted G
>- Grindsted-Bramming F


Er det før eller efter broen over Esbjergmotorvejen blev bygget?

Jens, Odense 17.01.2007
Jens Vestergaard (17.01.2007, 14:46)
I news:e11c9$45ae1908$55da8a0a$10898,
skrev Jens Odense <zjbnj.bombe>:
>> Den har jeg ikke umiddelbart adgang til, men en nyere SIN oplyser at
>> største stigning er
>> - Bramming - Grindsted G
>> - Grindsted-Bramming F

> Er det før eller efter broen over Esbjergmotorvejen blev bygget?


God pointe - "Brio-broen" er ganske stejl...
Jens Odense (17.01.2007, 14:49)
> God pointe - "Brio-broen" er ganske stejl...

Når man ser den på afstand minder den om en rutsjebane eller et miljøbump.

Jens, Odense 17.01.2007
Jan Koed (17.01.2007, 15:49)
"Jens Vestergaard" <j> skrev i en meddelelse
news:db0f
[..]
> da en masse A00-A7 (så vidt jeg husker?) blev ændret til A, B, C .... osv. -
> så spørgemålet er, om C og G kan dække over det samme - gammel og ny, men
> kan det passe med årstallene?


Til yderligere belysning:

I SIN (V) blad 405-1 Instruks 29.1 (første udgave af SIN, gyldig ?) er
anført for godsbanen Bramming-Grindsted generelt (begge retninger):
Største stigningsbogstav er C (Charlie). Største faldltal er 7.

Mvh
Jan
Jens Vestergaard (17.01.2007, 16:14)
I news:45ae2974$0$906$edfadb0f,
skrev Jan Koed <jk>:
> "Jens Vestergaard" <j> skrev i en meddelelse
> news:db0f
> I SIN (V) blad 405-1 Instruks 29.1 (første udgave af SIN, gyldig ?) er
> anført for godsbanen Bramming-Grindsted generelt (begge retninger):
> Største stigningsbogstav er C (Charlie). Største faldltal er 7.


Det fremgår af de nugældende belastningstabeller, at trækkraften (undtagen
MH, MT og MK) generelt må belastes med lidt mere i retning mod Grindsted end
den modsatte vej.

Men som jernbanemarkedet er i dag, er det upraktisk med litra-specifikke
belastningstabeller - man ved jo reelt ikke, hvad operatørerne vil køre med.
Christian Cederberg (17.01.2007, 16:38)
On Wed, 17 Jan 2007 13:26:42 +0100, "Jens Vestergaard" <j>
wrote:

>Stigningsbogstaverne blev lavet om på et eller andet tidspunkt (i 80erne?),
>da en masse A00-A7 (så vidt jeg husker?) blev ændret til A, B, C .... osv. -
>så spørgemålet er, om C og G kan dække over det samme - gammel og ny, men
>kan det passe med årstallene?


Hvorfor i alverden opererer man i DK med dette besværlige og
intetsigende system.

I USA anvender man Ruling Grade i procent, eksempelvis en stigning på
7 m pr. km = 7 promille = 0,7%. Det er da til at forstå.

Så er der trækkrafttabeller for hver trækkraftenhed, som så kan oplyse
om den maksimalt tilladte belastning i forhold til stigningen og den
ønskede hastighed. Jeg har fx. en "Typenbuch des Deutsches
Einheitslokomotive" hvor der er trækkrafttabeller for de tyske
dampere. På den måde kunne jeg lynhurtigt finde ud af hvad en BR 50 må
trække mellem Bramming og Grindsted, hvis jeg kendte
stigningspromillen.
Det virker meget enklere på en udenforstående.
Stig Bang-Mortensen (17.01.2007, 17:12)
Christian Cederberg wrote:
[..]
> trække mellem Bramming og Grindsted, hvis jeg kendte
> stigningspromillen.
> Det virker meget enklere på en udenforstående.


Der er flere jernbanespecifikke enheder som er gak. Bremseprocent er en.
Stigningsbogstaverne angiver stigningsområder f.eks. A 25,01-30,00 o/oo.
Jan Munch Pedersen (20.01.2007, 14:56)
"Jens Vestergaard" <j> skrev i en meddelelse
news:db0f
> Det næste spørgsmål er så: Hvornår blev stigningsbogstav generelt flyttet
> fra TK til TIB?


Til K71 (23. maj 1971) hvor TIB gik fra hæfteform til løsblade.

Jeg prøver senere at hitte ud af, hvornår stigningsbogstaver gik fra
A4-A2, A-F over til at være A-M. Umiddelbart gætter jeg på
ved nyudgivelserne af TIB ved enten K74 eller K79.

Jan
Jens Vestergaard (21.01.2007, 14:12)
I news:45b21175$0$178$157c6196,
skrev Jan Munch Pedersen <janmp>:
> "Jens Vestergaard" <j> skrev i en meddelelse
> news:db0f
> Til K71 (23. maj 1971) hvor TIB gik fra hæfteform til løsblade.
> Jeg prøver senere at hitte ud af, hvornår stigningsbogstaver gik fra
> A4-A2, A-F over til at være A-M. Umiddelbart gætter jeg på
> ved nyudgivelserne af TIB ved enten K74 eller K79.


Interessant - takker :-)

Lignende emner