infostabil > natur

Klaus (29.07.2011, 16:42)
På tirsdag skal jeg til møde i den lokale biavlerforening, vi skal ud og
se et gammelt humlemagasin, derfor kom jeg til at tænke på, om der en
sammenhæng mellem navnet humlebi og planten humle. Jeg har prøvet at
google uden held. Håber her er nogen der kan hjælpe, på forhånd tak.
Herluf Holdt, 3140 (30.07.2011, 06:47)
Klaus skrev:

> På tirsdag skal jeg til møde i den lokale biavlerforening, vi
> skal ud og se et gammelt humlemagasin, derfor kom jeg til at
> tænke på, om der en sammenhæng mellem navnet humlebi og
> planten humle. Jeg har prøvet at google uden held. Håber her
> er nogen der kan hjælpe, på forhånd tak.


Nej, det har ikke noget med humle at gøre. Ifølge DEO
(Dansk etymologisk ordbog) er det et "lydefterlignende
ord" (andre steder kaldet "Onomatopoietikon"):

II. *humle* /en/ 'humlebi'; glda., no. d.s., sv.
/humla/ af germ. /humlõn/; jf. oldhty. /humbal/,
ty. /Hummel/, meng. /humbil/, /humbal-bee/,
eng. /humblebee/ af germ. /humla/-; begge til
ie. [indoeuropæisk] /km/-, svindtrin til den
lydefterlignende rod /kem/- 'summe', ligesom
II. /humme/, /humre/, ty. /hummeln/ 'summe',
[...]

P.s. ODS (Ordbog over det danske sprog) er
tilgængelig online. Den har også lidt etymologi:

[..]
Klaus (01.08.2011, 09:00)
Den 30-07-2011 06:47, Herluf Holdt, 3140 skrev:
[..]
> ie. [indoeuropæisk] /km/-, svindtrin til den
> lydefterlignende rod /kem/- 'summe', ligesom
> II. /humme/, /humre/, ty. /hummeln/ 'summe',
> [...]
> P.s. ODS (Ordbog over det danske sprog) er
> tilgængelig online. Den har også lidt etymologi:
> [..]


Tak for dit svar, jeg har kigget lidt på dit link og søgt videre på
nettet og er kommet til samme konklusion, humle har oprindelig haft
betydningen at summe. Så humlebi har tilsyneladende intet med planten
humle at gøre. Så er det trods alt bragt på plads.
Lignende emner