infostabil > penge

Kurt Hansen (26.06.2012, 08:55)
Hvis et firma ansætter en ledig med løntilskud, skal det betale
overenskomstmæssig løn (hvad det så end er?) på fuld tid, 37 timer om ugen.

Hvis timelønnen f.eks. er 120 kr. og tilskuddet er 70 kr., er udgiften
altså 50 kr. i timen = ca. 8.000 kr. om måneden ... eller er den?

Jeg vil gerne vide hvad NETTOudgiften er for firmaet, men kender intet
til bogholderi.

Tilskuddet skal de vel bogføre som en indtægt og således betale skat af?
Lønudgiften kan de vel trække fra som en omkostning?

Og hvad med mig? Jeg får jo dagpenge nu, men skulle jo gerne, som
minimum, have det samme nettobeløb ud af det. Hvordan regner jeg ud hvad
timelønnen så skal være for at give break-even?

P.S. Virksomheden har ikke overenskomst med nogen fagforening. Tages der
så udgangspunkt i den brancheoverenskomst der ville have været gældende,
hvis de havde indgået en?
Charlotte E. (27.06.2012, 15:39)
Principielt skal firmaet betale skat af tilskuddet, hvis det er større
end omkostningerne, men da omkostningen i dit tilfælde er større end
tilskuddet får firmaet i stedet et skattefradrag.

Udover selve lønnen, er der lidt andre tillægsomkostninger ved at have
en ansat - lige fra forøget forsikring, til eventuelt udstyr/tøj, den
ansatte skal have, og ned til toiletpapir og kaffe, samt opvasken af
kaffekoppen og andet køkkengrej, m.m.

Hvis man forsigtigt sætte disse tillægsomkostninger til 1.000,- kr. pr.
måned, så kommer regnestykket til at se således ud:

Lønudgift = 160,33 x 120 = 19.240
Tilskud = 160,33 x 70 = - 11.233
Tillægsomkostninger + 1.000

Skattefradrag, netto = 9.007 (Direkte omkostning)

Hvis firmaet ellers er normal beskattet, så er skatte fordelen 25%,
hvilket giver 2.252 kr.

Så, samlet set, når alt er gjort op, så bliver firmaets totale netto
udgift, efter skat og andet ca. 9.007 - 2.252 = 6.755 kr.

I grove træk - der kan selvfølgelig være andre omkostnings- og
skatteforhold, der gør sig gældende...

CE

Den 26.06.2012 08:55, Kurt Hansen skrev:
[..]
Kurt Hansen (27.06.2012, 18:06)
Den 27/06/12 15.39, Charlotte E. skrev:
> Så, samlet set, når alt er gjort op, så bliver firmaets totale netto
> udgift, efter skat og andet ca. 9.007 - 2.252 = 6.755 kr.


Tak, Charlæotte, for den detaljerede og overskueligt fremstilling. Det
var lige hvad jeg skulle bruge.
[..]
Lignende emner